Nordic Adventure Race er et udfordrende løb/race med et stærkt oplevelsesaspekt og hvor spejderfærdigheder kommer i spil. Nordic Adventure Race skal ses som et pilot arrangement – det afholdes én gang i denne NSK periode, men det skal vurderes om arrangementet kan gentages og i givet fald hvor ofte.
Der afvikles i dag forskellige action-prægede løb i de forskellige lande og det er derfor vigtigt at Nordic Adventure Race søger at blive større, mere ambitiøst, mere spektakulært end de tilsvarende nationale løb – det skal ikke ”bare” være et tilsvarende løb, med nordisk flavour.
En vigtigt dimension I Nordic Adventure Race er, at det skal tiltrække medier og bidrage til udvikling af et moderne ”Scouting-Brand”, hvor unge mennesker fra hele Norden mødes, udfordres, konkurrerer og bygger relationer. Ambitionsniveauet skal sikre at eksempelvis nationale TV stationer vil finde det interessant at sende fra arrangementet. Endvidere skal det sikres at de sociale medier udnyttes maksimalt, både af arrangementet og gennem deltagerne.
Løbet skal gennemføres i mixede patruljer, hvor de forskellige kulturer mødes i spændende og sjove udfordringer hvor kommunikation, samarbejde, mv. bliver afgørende for hvem der vinder.
Deltagerne har voksne (18+) ledere med i et antal, svarende til deltagerne fra et givet land. Disse indgår i arrangements stab under afviklingen.
Aktivitetsbeskrivelsen kan ses her.
Invitasjon til Adventurerace 2022: